Kort om folkemordet
Den 24. april 1915, blev startskuddet for det armenske folkedrab, her blev 250 armenske ledere og intellektuelle anholdt i Konstantinopel (Istanbul). Det blev fulgt op af armeniere systematiks blev tvunget ud af deres hjem af det osmanniske militær og tvunget til at marchere til koncentrations lejre, igennem ørken og uden mad og drikkevare.
Der var 2 faser af massakren, den ene var at hele den mandlige armenske befolkning blev massakreret eller tvunget i arbejdslejre, og den anden at kvinder og børn skulle marchere igennem den syriske ørken indtil de nåede til koncentrations lejre.
I alt blev der dræbt mellem 1 og 1.5 million armeniere, noget som osmannernes efterfølgere Tyrkiet stadig nægter at betegne som et folkemord.
Dansk-kurdisk politiker omkring folkemordet
På sin Facebook side skriver den dansk-kurdiske politiker for Socialdemokraterne Lars Aslan Rasmussen:
Idag markeres det armenske folkedrab over hele verden, men sjovt nok ikke i Tyrkiet, hvor tragedien fandt sted. Landet nægter forsat at anerkende det faktum, at mere end en million uskyldige mennesker blev myrdet. Mit spørgsmål til den tyrkiske regering er: Hvis armeniere i Tyrkiet ikke blev udslettet, hvor er de så?
Kort dokumentar om folkemordet