Det er ikke noget nyt, at os med en anden etnisk herkomst end dansk, tit bliver opfattet som f. eks kriminelle, ballademagere, terrorister, eller i det hele taget ”dem med et dårligt image”. Det gælder både indenfor integration, uddannelse og på arbejdsmarkedet i det danske samfund. De danske medier har i mange år været med til, at skabe dette dårlige image, og flere dansksindede borgere bliver indoktrineret med fordomme stort set hver dag. Både fra medierne, men også fra indvandrerne selv. Medierne bærer dog den største rolle i denne sammenhæng. Vi hører bl.a. om unge indvandrere ofte har svært ved at tage en uddannelse i Danmark og dermed få et arbejde.

For nogle få uger siden, kunne man i nyhederne høre om hvor dårligt indvandrerdrenge klare sig i skolen, og at cirka halvdelen aldrig er kommet videre end folkeskolen. ’’Det er altså en del mennesker, der ikke får lov til at bidrage til det danske samfund. Men hvis bare indvandrerdrengene i gennemsnit klarede sig lige så godt som de danske drenge, kunne vi få en del mere i statskassen.’’

’’Det er altså en del mennesker, der ikke får lov til at bidrage til det danske samfund. Men hvis bare indvandrerdrengene i gennemsnit klarede sig lige så godt som de danske drenge, kunne vi få en del mere i statskassen.’’

Ekstern link: http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2012/11/20/082749.htm

Sådan lød det dengang fra forskningschefen for CEPOS (Center for Politiske Studier). Alting har dog en pris, og i denne sammenhæng er det ikke kun statskassen det går ud over men rent faktisk også os indvandrerdrenge/piger. For hver gang vi bliver stillet i et dårligt lys, og en generalisering sættes i værk, bliver der skabt en barriere mellem ’’os og dem’’. Indvandrere får således svære ved at blive optaget på en uddannelse, få et arbejde, eller en praktikplads, netop fordi der bliver prioriteret anderledes.

Tidligere har jeg selv måttet tilføje et ekstra L i mit navn, når jeg skulle sende en ansøgning af sted til en arbejdsplads, så jeg i stedet for Alan kom til at hedde Allan. Det øgede automatisk mine chancer for at få jobbet. Der er selvfølgelig mange arbejdspladser hvor de ikke går op i om du hedder Mohammed, Abdul eller Yasmin, men nogle enkelte fravælger paradoksalt nok indvandre selv den dag i dag.
Men er det rimeligt, at blive fravalgt alene ud fra ens navn? Hvorfor er det at samfundet fortsætter med at udsætte os på den måde? Er vi indvandre alle nogle uduelige borger af samfundet, at vi kun skal ses ned på med et afskyeligt blik? Svaret er et klart nej. Der findes utallige mange indvandrer som rent faktisk bidrager til det danske samfund, men som bare ikke bliver fokuseret nok på. Alt for sjældent bliver indvandrer sat i et godt lys, og alt for sjældent hører vi om velintegrerede og velfungerende indvandrer.

En af grundene til at unge indvandrer oftere ikke får en uddannelse i Danmark kan skyldes:
1) At de unge indvandrere kan møde en kultur- og generationskløft, når de står imellem familiens normer og traditioner og det danske samfunds krav.
2) At unge indvandrere ofte mødes med fordomme og manglende opbakning fra det danske samfund, og det resulterer i, at de giver op på forhånd.

Når de unge indvandrere vælger at tilrettelægge deres liv anderledes end deres forældre, kan det opfattes som en afvisning af alt, hvad de står for. Især fordi nogle af indvandrerforældrene tager afstand til de danske værdier og levemåder. Man må dog huske på, at når man selv har valgt at bosætte sig i et land, bør man naturligvis leve op til de love, regler, normer m.m. der nu gælder i det pågældende land, så fordi ens egne forældre eksempelvis tager afstand, betyder det ikke nødvendigvis man skal gå i deres fodspor. Nej, i stedet bør man engagere sig i samfundet, bidrage, og være mønsterbryder. Alene det, kan måske ikke ændre det generelle syn på os indvandre, men det er i den grad en positiv start.

Foto: Marius Nyheim

Send this to a friend