I går besøgte medlem af det tyrkiske parlament for det pro-kurdiske parti BDP, Ertugrul Kürkcü, Danmark i forbindelse med Newroz-receptionen, arrangeret af Nicolaj Villumsen, Serdal Benli og Lars Arslan Rasmussen.
Ertugrul Kürkcü, en tyrkisk revolutionær, har siden han var 18 år deltaget aktivt i den venstreorienteret og revolutionær bevægelse i Tyrkiet. Han blev i 1972, under militærregimet, arresteret og idømt dødsstraf, dog blev han frikendt dødsstraffen efter indførelsen af en general amnesti. Hans dom blev nedsat til 30 år, og efter 14 år i fængsel blev han løsladt. Efter sin løsladelse har han dedikeret sit liv til genoprettelsen af den venstreorienteret og revolutionær bevægelse og ånd, som havde mistet sin gejst efter to militære statskup og Sovjet Unionens fald.
MedyaMagazine.dk mødte den prominente politiker i Rigsarkivet på Christiansborg for et interview.
MM: Hvorfor har du valgt, at stille op for BDP?
EK: ”Der er to grunde til at jeg valgte at stille op for BDP.
For det første; som en venstreorienteret og revolutionær var jeg naturligvis altid meget følsom overfor det kurdiske spørgsmål. Hvis man er en socialist kan man ikke være neutral overfor det undertrykte folk og dets kamp. Og Tyrkiets kurdere har været undertrykt siden grundlæggelsen af den tyrkiske republik i 1923. De har gennemgået meget blodige og tragiske massakrer. De har været under konstant pres, derfor har den kurdiske kamp altid været på dagsordenen.
[… ]Den anden grund er at de nuværende kurdiske revolutionære bevægelser henviser til Tyrkiets revolutionære fortid, og de tillægger deres idealer og værdier med vores idealer og værdier i 1968 og de følgende år – under modstanden mod det militære statskup – derfor deler vi de samme værdier. Og jeg ser de kurdiske revolutionære bevægelser som den kurdiske replika af vores egen bevægelse. Derfor er de ikke fremmede, derfor er de ikke forskellige mennesker, men de er revolutionære der taler kurdisk og handler i den kurdiske habitus. Det er derfor jeg føler mig tæt på denne bevægelse, og siden 1992 har jeg støttet kurdiske magasiner, kurdiske aviser – vi har deltaget i fælles politiske kampagner for parlamentet siden 1995. Derfor – for mig – er dét at handle sammen med den kurdiske bevægelse en naturlig måde at føre politik på. Under det seneste parlamentsvalg fik jeg en invitation fra den kurdisk politiske bevægelse og personligt fra Abdullah Öcalan, da den kurdiske bevægelse havde besluttet, at starte en dybere og stærkere koalition med de tyrkiske venstreorienteret, demokratiske og sociale bevægelser.
[…]Den nuværende BDP gruppering i parlamentet består af forskellige mennesker, der kommer fra forskellige dele af Tyrkiets og Kurdistans sociale og folkelige bevægelser”.
MM: Fejringen af Newroz er startet i Tyrkiet og Kurdistan – hvad betyder det at flere og flere mennesker slutter sig til festlighederne? Er det et tegn på større bevidsthed omkring den kurdiske bevægelse og frihedskamp?
EK: ”Newroz festlighederne er endelig blevet et udtryk og ytring af det kurdiske folks tilknytning til deres historiske idealer på en meget legitim måde. Fordi den tyrkiske regering fra starten havde valgt, at forbyde Newroz festlighederne, så forsøgte de også at tyrkifiserer Newroz og gør det til en traditionel tyrkisk begreb. Men dette er anderledes – kurdernes fejring af Newroz er først en demonstration af deres enhed og deres beslutsomhed for at binde sig til deres værdier og deres identitet. Dette års Newroz fejringer i Tyrkiet er en frisk start. Jeg kommer fra Mersin – og Mersin og andre steder var endnu større end året før, og folk var meget levende og energisk, og de giver nu deres støtte til Öcalan for hans fredsskabende rolle og position. Derfor er Newroz for kurderne en folkelig opbakning og udtryk for fastsættelsen af det gældende års dagsorden. I år er dagsordenen “status for kurderne og frihed til Öcalan”, som kurderne nu giver deres samtykke til. Når der kommer en fredelig sameksistens mellem Tyrkiets forskellige nationaliteter så vil Newroz blive en mere moderat fest, men for disse dage er det en ’national dag for protest’.”
MM: Kommer der et gennembrud i fredsprocessen mellem Tyrkiet og Abdullah Öcalan til Newroz fejringen i Amed?
”Jeg har ikke nogen specifikke oplysninger, men det er indlysende at Öcalan vil sende en besked til denne forsamling [Deltagerne til Newroz i Amed] og budskabet vil være som mange forventer, at Tyrkiets kurdere og den tyrkiske regering har indledt en ny periode med våbenhvile- en anderledes gensidig våbenhvile[…]. For denne gang vil regeringen også ledsage denne våbenhvile. I fortiden var det ensidig, nu vil det være bilaterale – enten officielt eller uofficielt. Regeringen skal også stoppe den væbnede kamp mod PKK guerillaer[…]Öcalan er ikke på udkig efter en magisk og øjeblikkelig fred[…]Hvis disse faser gennemføres med succes, så kan vi håbe på mere, og så kan vi tale om en fredelig fremtid. Nu er fordelen at Öcalan er støttet af alle grupperinger indenfor den kurdiske befrielsesbevægelse […]frihedsbevægelsen i Europa, i Qandil og i Tyrkiet støtter Öcalan. Jeg er ikke så sikker på dette i Recep Tayyip Erdogans tilfælde, om Erdogan har støtten fra alle fløje af hans parti. Det er indlysende, at de to andre politiske partier i parlamentet[CHP og MHP] er helt imod denne løsning. Så jeg spekulerer på om Erdogan vil være i stand til at bevæge situationen til fred og ledsage kurderne. Vi vil se, men vi bør være optimistiske.”
MM: Et flertal af kurdere og partiet BDP ønsker en frigivelse af Abdullah Öcalan – hvilken rolle vil han have i Tyrkiet hvis han bliver frigivet?
EK: ”Han vil naturligvis markere en ny periode i Tyrkiets politiske historie. Det vil betyde at Tyrkiet har adopteret en ny forståelse, og har en ny måde at føre politik end de hidtil har gjort.
Jeg ved ikke, om denne stabile tid vil komme […] fordi reaktionære i Tyrkiet er meget magtfulde, racismen vokser i høj fart, og nationalisme er overalt. Og Öcalan er så voldsomt stigmatiseret, isoleret og kriminaliseret i øjnene på et meget stort flertal i Tyrkiet. Han vil være fri en dag.
Det vil naturligvis være nødvendigt, at regeringen er nødt til at slette alle disse minder fra hovedet af den tyrkiske folk. Og de[regeringen] bør arbejde mere end Öcalan, da det er dem der har skabt dette monster. Så jeg tror at det er en meget kompliceret opgave. Den dag Öcalan bliver fri skal han selvfølgelig være den nationale leder af sit eget folk, da der ingen rival eller matchende figur er.”
Interview: Latife Güzel og Amed Sindi
Foto: Amed Sindi