Udvisning af Feylî-kurderne fra Irak til Iran 7. april 1980

Efter udvisningen af de irakiske jøder i 1948 havde feyli kurderne overtaget disses greb om den irakiske økonomi og bevæget sig op ad den sociale rangstige ved at akkumulere en stor økonomisk kapital gennem handel og beskæftigelse i den tertiære sektor samt uddannelse på de irakiske universiteter. Feyli kurderne var således generelt økonomisk velstillede, højtuddannede og velintegrerede i det irakiske samfund. Baath regimets aggressive og diskriminerende fremfærd over for feyli kurderne skal ses i lyset af dets mål om at skabe en homogen arabisk irakisk stat. Dette udmøntede sig i regimets arabificering af de kurdiske områder og deportering af kurdere til de arabisk dominerede egne samt udvisning af feyli kurderne. Sidstnævnte anså regimet for at være en femte kolonne, der bestræbede sig på at underminere den irakiske stat til fordel for Iran, hvorfra mange feyli kurdere stammer fra, nærmere bestemt Østkurdistan/iransk Kurdistan særligt fra provinserne Ilam, Kermashan, Loristan og Hemedan. Her bliver den såkaldte sydkurdiske dialekt talt, der er nært beslægtet med nordkurdisk (kurmancî) og centralkurdisk (soranî) samt zazakî og hewrami kurdisk. Baathierne anså feylierne for at være iranere, da mange af deres forfædre havde beholdt deres iranske statsborgerskab eller erhvervet det for at blive fritaget for værnepligt i den osmanniske hær og senere den irakiske hær. Regimet forsøgte at legitimere udvisningen af feyli kurderne ved at henvise til deres iranske “ophav.” Hovedparten af de udviste feyliere endte i flygtningelejre i Iran, hvor en del stadig opholder sig den dag i dag. Andre bosatte sig i de iranske byer eller udvandrede til Europa, USA og Australien.Feyli kurdernes økonomiske og “intellektuelle” kapital var et af drivkræfterne i de irakiske kurderes oprør mod baath-regimet mellem 1961-1970 og 1974-1975, hvilket vakte dets harme, og skulle ifølge flere kurdiske politikere og skribenter være en anden årsag til udvisningen af feyli kurderne i 1980.
Herudover var mange af de udviste tilhængere af det illegale irakiske kommunistiske parti, et forhold som regimet så alvorligt på.
Efter baath-regimets fald i 2003 vendte mange eksil feyli kurdere tilbage til Irak for at gøre krav på deres konfiskerede ejendomme og undersøge deres familiemedlemmers videre skæbne efter deres forsvinden. Samtidig anerkendte en irakisk domstol den 29. november 2010 massakren og deporteringen af feyli kurderne som et folkemord og afsagde livstidsdomme og dødsdomme over de ansvarlige for forbrydelserne.

En del konfiskeringssager er blevet løst, men pga. af den bureaukratiske arbejdsgang, som gennemsyrer de irakiske myndigheders arbejde, venter mange sager stadig på at blive løst.
På baggrund af ovenstående appellerer Feyli Kurdisk Forening i Danmark på vegne af alle feyli kurdere, der er berørte af denne tragiske begivenhed til den irakiske stat, de arabiske og kurdiske partier, det kurdiske selvstyre i Irak og den danske stat om at bidrage med en juridisk løsning af denne sag i overensstemmelse med internationale menneskerettighedskonventioner.

En video der viser grusomhederne mod Feylî kurderne

Tak til Saman Kurdzade fra Feyli Kurdisk Forening i Danmark for samarbejdet omkring dette indlæg.