Mindehøjtidelighed for Feylî kurdere afholdt i København
Der blev Søndag afholdt mindehøjtidelighed for de Feylî kurdere der blev udvist, tvangsdeporteret og bortført af det irakiske regime, 7. april 1980. Arrangementet blev arrangeret af Feyli Kurdisk Forening og fandt sted i Valby Kulturhus, blandt de tilstedeværende var KDP, PUK, KOMKAR, Sammenslutningen af Kurdiske foreninger i Danmark, Nicolaj Villumsen (Ø), Allan Ahmad og Serdal Benli (SF).
Kort om Feylî kurdere
Feylî kurdere er en gruppe der først og fremmest stammer fra Luristan, Kermanshah og Ilam. Feylî’er er et kurdisk Shi’a samfund der befinder sig i Bagdad, Xanaqîn og Mandali i Sydkurdistan og Irak, og på tværs af den Østkurdiske grænse. Feylî kurdere udgøres af ca. 6.000.000 mennesker, og er en vigtig del af samfundet inden for den bredere kurdiske befolkning. Feylî’er er ifølge den kurdiske befolkning i Sydkurdistan en integreret del af den kurdiske nation. Deres modersmål er kurdisk af Goranî dialekten.
1980’ernes mord, bortførelser og tvangsdeporteringer
Taget fra Feyli Kurdisk Forening i Danmark
7. april 1980 er en af mange datoer, der har indskrevet sig i kurdernes bevidsthed og blodige historie. På denne skæbnesvangre dag udviste det daværende irakiske baath-regime flere tusinde feyli kurdere til Iran. Samtidig konfiskerede regimet deres ejendomme, likvide midler og inddrog deres irakiske statsborgerskab og bortførte op mod 20000 unge, gamle, kvinder, mænd og børn hvoraf mange af dem stadig savnes.
Herudover var mange af de udviste tilhængere af det illegale irakiske kommunistiske parti, et forhold som regimet så alvorligt på.
Efter baath-regimets fald i 2003 vendte mange eksil feyli kurdere tilbage til Irak for at gøre krav på deres konfiskerede ejendomme og undersøge deres familiemedlemmers videre skæbne efter deres forsvinden. Samtidig anerkendte en irakisk domstol den 29. november 2010 massakren og deporteringen af feyli kurderne som et folkemord og afsagde livstidsdomme og dødsdomme over de ansvarlige for forbrydelserne.
En del konfiskeringssager er blevet løst, men pga. af den bureaukratiske arbejdsgang, som gennemsyrer de irakiske myndigheders arbejde, venter mange sager stadig på at blive løst.
På baggrund af ovenstående appellerer Feyli Kurdisk Forening i Danmark på vegne af alle feyli kurdere, der er berørte af denne tragiske begivenhed til den irakiske stat, de arabiske og kurdiske partier, det kurdiske selvstyre i Irak og den danske stat om at bidrage med en juridisk løsning af denne sag i overensstemmelse med internationale menneskerettighedskonventi